Total: 0,00 DKK
0
Vis kurv
Indtast din søgning
 

Tommaso Bussola - Amarone Vigneto Alto TB

Tommaso Bussola - Amarone Vigneto Alto TB
  • På lager 
  • Lev. 1-3 dage
  • Varenr: 312
  • Pris ved 1 Stk1.399,00  DKK
Producent
Tommaso Bussola
Drue
75% Corvina, 20% Rondinella og 5% Molinara
Område
Veneto, Valpolicella
Land
Italien
Alkohol
17%
Årgang
2007
Flaskestr.
75 cl.
Proptype
Kork
Passer til
Meditation
Lagring
Lagret i 30 måneder på slovenske og franske fade samt 4 måneder på flaske
form
Infoark  Infoark u/pris 
  • Rosinchokolade, honning, røget spæk, elegant og harmonisk. God frisk syre i smagen, løfter vinen, fine tanniner, som stadig er friske og ungdommelige. Kompleks frugt. Flot vin, til fans af den lidt mere elegante og lettere amaronestil. Årgang 2007
  • Intens nærmest portvinsnæse. Let oxideret tone og intens rosinpræg. Alkoholen meget dominerende. Lang fyldig eftersmag. En klassisk amarone. 93p og nr. 3 i Din Vinguides Amaronetest 2015 - årgang 2007
  • Intens nærmest portvinsnæse. Let oxideret tone og intens rosinpræg. Alkoholen meget dominerende. Lang fyldig eftersmag. En klassisk amarone. 94p - årgang 2007
  • Tomasso Bussola er en anden af kongerne af Amarone. Hans vine er voldsomme og udtrykker perfekt. hvordan en Amarone bør være. Vin som kun laves i de bedste år fra et enkelt plot. Meget koncentreret og alligevel så kompleks. Blommer, nelliker, kanel, tobak, mocca og sorte kirsebær. 96p - årgang 2006
  • Rich and concentrated, this silky red shows impressive balance and integration, with a bright and tangy vibrancy to the flavors of steeped cherry and mocha, herbes de Provence, date and fig bread. A streak of tarry minerality underscores the flavor range and echoes on the grippy finish. Drink now through 2028. 225 cases made. 94p - årgang 2003
  • Violet. Duften har stor sødme suppleret med rosin, sveske, træ og lak/fernis i en let umoden duft – men for dælen, den er kraftig og traditionel i stilen. Solid koncentration i duft og på trods af de stadigt fadede noter er der alligevel røde bær dybt nede. Smagen er meget sødmefuld med rosin, sveske, træ og utrolig kraft og fedme i stilen. Man lader tankerne gå i retning af flydende sukker i konsistens - også kaldet tyktflydende. Utrolig kraft, utrolig finesse og evnen til at gemme bittertoner og tanniner er superflot. Det er en monstervin, der bør gemmes nogle år, inden du drikker den. Der er ikke mange vine på det niveau. Slutter med en del tanniner – igen indpakket i fed frugt. Fantastisk vin. 3 glas og vinder af Vinhulens Amaronetest 2015 - årgang 2007
  • Violet. Ekstremt sødmefuld næse med træ, brune rosiner, sveske og ærke traditionel næse. Der fornemmes næsten teaktræsolie i næsen. Højkoncentreret duftspektre og jordbær kan man ikke helt afskrive. Smagen er ekstremt sødmefuld og ekstremt kraftig og intens. Mørke bær, brune rosiner, sveske og træ præger smagen, og der er tale om eksplosiv smag og enorm kompleksitet. Træ og kaffe kommer til i slutningen. Uhyggelig tæt og koncentreret. Tanninerne er markante, men de er godt gemt i den fede frugt. Højkoncentreret guf på flaske. 3 glas og vinder af Vinhulens Amaronetest 2013 - årgang 2006
  • Violet. Sødmefuld - nærmest desservinsagtig i næsen. Der er store brune rosiner i den modne duft. Smagen er fed og rund med masser af rosin, sveske, blomme og brun farin. Stor sødme i smagen og ret tæt - men mere afdæmpet i en moden alder. Stadig træ og vanilje i smagen. Så småt ved at modes, så den kan sagtens nydes nu, men vinen vil også kunne gemmes i yderligere en periode. Harmonisk og knivskarp. Drik 2015-2022. 3 glas - årgang 2003
  • Tomasso Bussola er en anden af kongerne af Amarone. Hans vine er voldsomme og udtrykker perfekt, hvordan en Amarone bør være. Vin, som kun laves i de bedste år fra en enkelt mark. Meget koncentreret og alligevel så kompleks. Blommer, nelliker, kanel, tobak, mocca og sorte kirsebær. Kåret til bedste Amarone - årgang 2006
  • Forlaget Smag.dk: Amaronen fra Bussolas enkeltmark er deres dyreste, men ikke nødvendigvis den mest imponerende. Den er lidt mere stram end den “almindelige” TB lidt herover, men er også imponerende og domineret af hængt vildt, sorte bær og modne sveskeblommer. Den er blød af sind og udvikler sig mildt og harmonisk i glasset. Den virker ikke fed, den er bare tæt, massiv og buttet, der er ikke dynamit i glasset, men trotyl indpakket i flere lag fløjl. Trods de 17% er den en fremragende madvin, hvis kokken også er det. Ellers nyd den uden mad og uden kok. 19,5/20p - årgang 2007
  • Forlaget Smag.dk: Tæt, massiv og imponerende, med druesødme, tørrede rosiner, hængt kød og en tør, potent saft, der bærer smagen langt ud i eftersmagen. Den er ekstremt kompleks, og den balancerer raffineret mellem det tørre, det småbitre og det sødmefulde. Først efter en time i glasset aftaler de tre at samarbejde, og nydelsen bliver endnu større, mindre forvirrende, mere logisk. Konsekvensen er et glas total nydelse, med raffineret rosinsødme til den bitre ende - og en sidste kinddans mellem sødme og bitterstoffer, der fortsætter natten lang og ender med...ja, her sætter fantasien ingen grænser. Det er ikke alene en flot, lækker og dejlig vin, det er også en mestervin, når man betænker, hvor mange vigtige beslutninger, der skal tages om den endelige karakter, håndtering af druer, brugen af egetræ og det personlige temperament. Der er kommet guldtryk på Tommaso Bussolas visitkort. 20/20p - årgang 2005

Beskrivelse af Tommaso Bussola - Amarone Vigneto Alto TB

Amarone er en absolut topvin i Italien, Bussola er en absolut topproducent i Veneto, og Vigneto Alto TB er Bussolas top-amarone. Behøver man sige så meget mere? En vin som denne taler nærmest også for sig selv, og den er altså veltalende på den allermest retorisk kompetente måde, man kan tænke sig. Med sine 17% alkohol er det en vin, der taler højt og klart, og den fortæller, ligesom lillebror TB, om en velsignelse af blåbær og brombær, sveske, blomme og rosin. På dette niveau er kraft på sin vis en selvfølge, men der hvor den ægte klasse viser sig, er i de lette, men intense, næseborsfortryllende toparomaer af blomsterparfume, der giver vinen en nærmest paradoksal elegance, med tanke på den ekstreme frugt og den høje alkohol. Dit forhold til amarone bliver aldrig det samme!

Andre produkter som kunne have interesse

Kunder købte også