Total: 0,00 DKK
0
Vis kurv
Indtast din søgning
 

Giuseppe Lonardi

Giuseppe Lonardi - En ægte traditionalist
 
”I vores familie hedder den førstefødte søn altid Giuseppe”. Traditioner spiller tilsyneladende en vis rolle hos familien Lonardi, der inkarnerer alt det, vi i den pittoreske lup ser for os som ægte italiana. Fra tilholdsstedet i Marano i Valpolicella Classico driver familien, med Giuseppe (!) i spidsen, både familiens vinvirksomhed og det osteria, der sikrer den lokale kogekunsts tilgængelighed for lokale og tilrejsende ganer. Da vores nulevende ’Bepi’ (lad os da bare være på kælenavn) i 1984 overtog fra farmand-Bepi, var det med intentionen om at fokusere ensidigt på vinproduktionen. Lokale protester fra stamgæsterne har sikret at restaurationen endnu består, men vinen fik heldigvis også den proklamerede ekstra opmærksomhed. Traditions-fokus har ikke stået i vejen for lysten til at udfordre og prøve noget nyt. Bedst eksemplificeret ved super-valpolicellaen Priviligia. Lige dele cabernet franc og corvina og delvist passito (vinificeret på tørrede druer – amarone-metoden).

Læs om regionen Valpolicella