Total: 0,00 DKK
0
Vis kurv
Indtast din søgning
 

Cascina Sant Eufemia

Som så mange andre italienske jordbrug tilbyder Sant’Eufemia bondegårdsferie, men det er på ingen måde det, der har gjort virksomheden berømt i og omkring landsbyen Sinio, 15 km stik syd for Alba (7-8 km øst for Barolo). Det har til gengæld produktionen af de klassiske Langhe-druer dolcetto, nebbiolo og barbera og den mindre kendte birbet, som parret Chiara og Paolo Andreis dyrker på sølle 3 hektar. Det bliver til omkring 15.000 flasker om året, men det har holdt familien i live, siden Chiaras far købte ejendommen i 1976. De fire druesorter bliver til fem forskellige vine, herunder en sød vin på birbet-druen, en særlig piemontesisk specialitet ved navn Sot-vos, der er baseret på barbera, men med udtræk af kinin. Så har man hørt det med. Frugten dyrkes ikke økologisk, men at passe på miljøet og at respektere det lokale terroir er meget påliggende for familien Andreis. Skulle du komme forbi, kan du overnatte på et af vingårdens fem værelser.

Læs om regionen Alba